Den årlige firmafest eller julefrokost kan godt blive god uden det koster en formue!
Det er sparetider, Fortæl os noget nyt… Personalegoder som julefrokost og
firmafest bliver skåret væk og der bliver blandt de ansatte skåret ned på fryns og andre sociale aktiviteter.
Men hvordan slår man hele baduljen sammen og gør både chefer og ansatte glade?
Julefrokost & firmafest i krisetider
For at spare kan der hentes hjælp ved at tænke anderledes. Det er de faste regler og ofte traditioner der skaber
et højt budget, når der skal arrangeres firmafest eller julefrokost. En julefrokost er også en firmafest – men for
at prøve noget nyt kan det hele slås sammen, ved at tænke kreativt. Nedenfor listes nogle forslag til hvordan
festen kan blive anderledes i år.
- Firmafest som temafest; Skab nogle nye rammer! Udvælg et tema, og gå ikke på kompromis
med indholdet. Dertil kan man for få penge skabe nogle sjove rammer og bede de ansatte iklæde sig tøj der
rammer temaet. Dertil er en stor del af festens udsmykning klaret.
- I stedet for julefrokost så hold en kreativ fest. Her skal de ansatte også være en stor
del af udsmykningen og madlavning. I fællesskab arrangeres hvem der laver mad og hvem der laver udsmykningen.
Dertil kan der være en opgave som danner rammen for underholdningen, som nogle af de ansatte kan tage sig af.
Dertil kan festens kostelige poster nedjusteres en del.
- Aktiviteter i stedet for den traditionelle firmafest. Måske skal festen tilpasses et
mere sportsligt tema, hvor alle ansatte er delt op i hold. Holdene skal gennem nogle aktiviteter og danner
derfor selv rammen for underholdningen. Det kan være forskellige lande der er repræsenteret i forskellige
sportslige aktiviteter som fodbold, længespring eller stafet. Men det behøver ikke kun være fysisk udfordrende
aktiviteter. Der kan være balancering med æg, kims leg eller at skrive aftenens sang, som mere stille
aktiviteter. På den måde bliver de ansatte selv en stor del af konceptet og maden og evt. udklædning kan
tilpasses dertil.
- Rollefest i stedet for julefrokost. Der indbydes til fest – men måske er festen en helt
anden fest, end traditionel julefrokost. Det kunne være et bryllup. Den enkelte får hver i sær en rolle, og
skal ud fra det iklæde sig som familiemedlem. Dertil kan bryllupsgæsten få opgaver i løbet af aftenen, såsom en
tale, sang eller andre fornøjelige indslag. Det kan også være en rolle af mere behjælpelig karakter, som derfor
skal stå for brød til forretten, rydde tallerkenerne eller bare tage en flaske vin med. Find selv på flere
opgaver, alt efter hvordan jeres fest skal være.
Sjov firmafest og styrkelse af fællesskabet
De listede ideer er nemme at kopiere men ét gælder for dem alle. Rammerne skal
overvejes og tænkes igennem. Og for at sparre kan man med fordel inddrage budgettet for tidligere års
firmafest eller julefrokost. Hvis de bliver slået sammen, har vi så lidt flere penge at gøre godt med, eller
hvilket budget kan danne ramme for en social fest og aktivitet? Her kan det være en fordel at nedsætte et
festudvalg, i stedet for at outsource opgaven og betale sig fra den. Byrden som festudvalg kan gå på skift i
organisationen årene frem. Grunden til at man holder en fest for alle i en organisation er for at ryste folk
sammen og styrke fællesskabet. Nogle gange kan det være godt at arbejde sammen om andet end de daglige
rutiner. Det kan også hænde man brug for at snakke med sine kolleger eller chefer i andre rammer end dem der
er på arbejdet.
Julefrokost eller firmafest – kald det hvad du vil!
Internettet kan også være behjælpelig med ideer, hvilke er gode og hvilke ideer man ikke
skal kopiere. Skal der være fest så lad der være fest og en guide til fester generelt får du her. Når det kommer
til firmafest og julefrokost, gælder det at personalet skal have det sjovt, og med forskellige input for enten
årets julefrokost eller firmafest kan man sige at folk bliver rystet sammen, underholdningsværdien kommer i vejret
og man får et fælles samtaleemne langt ind i fremtiden!
|